Bachs Blomstermedicin

Bachs blomstermedicin er godt at kombinere med zoneterapi, hvis man gerne vil opnå en hurtigere effekt. Især ved adfærdsproblemer hos hunden kan det være godt at starte med Bachs blomstermedicin.

Remediernes egenskaber bygger på lægelige erfaringer med mennesker, og de virker rigtigt godt på levende dyr. De bruges til at afbalancere sindsmæssige årsager til adfærdsproblemer, fx angst, hyperaktivitet, aggressivitet m.m.
Ligesom hos mennesker sker det også hos dyr, at afbalanceres det mentale plan, så afbalanceres også ofte fysiske problemer.

Remedierne fjerner ikke den negative sindsstemning men fremmer de positive aspekter eller ressoucer i hunden, så der skabes balance. Bachs blomstermedicin har ingen bivirkninger, men når man fjerner et lag af ubalancer, kan der nemt dukke et andet op, som også skal bringes i balance.

Man doserer 4 dråber over hundens mad eller godbidder min. 4 gange dagligt. Doseringen er den samme uanset hundens størrelse.

Historien bag Bachs blomstermedicin.

Dr. Edward Bach, født 1886, lægeuddannet i 1912. Han opdagede, at patienter med et positivt livssyn havde meget bedre chance for at blive raske og var hurtigere til at opnå bedring.
Han konkluderede, at psykisk balance medfører fysisk velbefindende.
Han udviklede en række vacciner, der stadigt er af stor udviklingsmæssig betydning for lægevidenskaben den dag i dag.

Men Bach ønskede at finde anden metode, hvor man ikke anvendte bakterier og kunstigt fremstillede medikamenter med alle deres bivirkninger. Han udviklede herefter vacciner ud fra homøopatiske principper og endte op med 7 forskellige homøopatiske nosoder fremstillet på basis af sygdomsprodukter. 

Han var meget optaget af de mentale aspekter af menneskets velbefindende og fandt ud af, at han kunne opdele sine patienter i 7 personlighedsgrupper. Ved at behandle patienterne på baggrund af deres personlighed fik han bedre resultater end nogensinde før.

Så han ønskede at erstatte sporene af bakterier i de homøopatiske nosoder med spor af planter, for han søgte noget naturligt, der kunne afhjælpe negative sindstilstande og dermed have direkte effekt på personlighederne.

Han forlod sit arbejde i London 1930 for sammen med sin assistent Nora Weeks at udvikle det komplette system af Bachs blomsterremedier.

Disse består af 37 udtræk af forskellige blomster samt det 38. Rock Water (kildevand) vand fra en hellig kilde i England.

Hvert af de 38 medier repræsenterer sit aspekt af mentalitet. FX et remedie til mod, et til selvtillid, et til ro osv. Meningen med systemet er at rette op på de mentale ubalancer og dermed påvirke fysiske symptomer.