Kranio Sakral Terapi (KST)

KST er terapiform, som er et godt supplement til massage. Det er en blid afspænding, som går dybere i musklaturen lokalt. En hjælp til selvhjælp fra muskelspænding til hjerne og ud til hele kroppen.

Lang teori kort:
Der findes 3 varianter af KST (Biomekanisk, Biodynamisk og Energetisk). Mit udgangspunkt er i brugen af den biomekaniske KST. Den kan forklares, dokumenteres, hjælp til selvhjælp biologisk i kroppen.

Hunden har 34 kranieknogler, som beskytter hjernen. Mellem kraniet og hjernen flyder cerebrospinalvæsken i en hjernehinde og videre ud i rygmarvshinden. Væsken optages af rygmarvsnerver og ude i kroppen. Væsken flyder i takt med, at det produceres i 4. ventrikel i hjernen. Når trykket stiger i hjernehinden, åbnes valmen (ventil). Valmens tryk og sænkning kaldes kranio sakral pulsen. Trykket stiger og falder konstant, så kraniets suturer (led) bevæger sig, og det kan mærkes fysisk med KST.

Begge hinder kaldes duramater. Dens lange forløb (hæfter indvendigt på kranieknoglerne og alle hvirvler ned til sakrum/S2) kan give mangfoldige problemer forskellige steder i kroppen, hvis der er et forkert stræk i duramaters hæfte. Alt fra kæben, kraniet, nakken, ryggen, lænden, bækkenet, hvirvler som bindevæv, muskler, sener og led.

Hunden har 5 diafragmaer i kroppen. Det er fortykket bindevæv (fascia) som skaber tværstribet stabilitet af lange muskler og områder, hvor der er ekstra biomekanisk aktivitet/belastning.
Det er ved bækken, mellemgulv, det thorakale indløb, den kranielle basis og tungeben.

Med Kranio Sakral Terapi kontrollerer jeg bl.a. om der er bevægelse i kraniet, blødvævsteknik i diafragmaer, afspænding i dyb muskulatur. Selve teknikkernes udførelse er ikke voldsom synlig, da den udføres med et tryk på ca. 5 gram, men dens respons på hjernens signaler ned til punktet er stor og mærkbar. Det kan oftes ses og høres, hvis en spænding slipper sit tag.

Jeg er fan af den helt fantastisk terapiform.